Momsoptimering og -rådgivning
Optimering af momsfradrag er ofte et overset område.
I forbindelse med den løbende bogføring for vores kunder sørger vi for, at momsen bogføres og afregnes korrekt, således at lovgivningen overholdes. Men der er områder hvor vores dybere kendskab til den danske momslovningen og momsdirektiverne fra EU gør, at vi kan hjælpe vores kunder til at optimere deres momsfradrag
“One Stop Moms” – for webbutikker der sælger ydelser til privat i EU.
Den 1. januar 2015 trådte de nye regler om One Stop Moms i kraft. De betyder at en webshop, som sælger elektroniske ydelser til privatpersoner i andre EU-lande skal beregne moms efter reglerne i forbrugerens land og skal afregne momsen til dette land. Vi rådgiver vores kunder om, hvordan de håndterer reglerne, både hvordan de får sat økonomisystemet korrekt op, men også hvordan afregningen sker nemmest muligt.
Refusion af moms betalt i andre EU-lande
Hvis en erhvervsvirksomhed har betalt omkostninger i et andet EU-land end Danmark, vil det ofte være muligt at få refunderet momsen fra det pågældende land ud fra reglerne i det pågældende land. F.eks. er det muligt at få fuldt fradrag for momsen på hotelovernatninger i Tyskland (i Danmark er der kun fradrag for 75% af momsen).
Delvis moms og lønsumsafgift
Visse virksomheder, f.eks. en psykologpraksis, leverer både momspligtige og momsfritagne ydelser til deres kunder. Derfor skal der bådes beregnes lønsumsafgift og moms.
Delvis moms for foreninger mfl.
Almindelig foreningsdrift er ofte fritaget fra moms, men mange foreninger sælger varer og ydelser, som gør en del af deres aktiviteter momspligtige. Det er vigtigt at benytte det korrekte regelsæt ved beregning af momsen, dels for at overholde lovgivningen og dels fordi der ofte er penge at spare ved at vælge den rette beregningsmetode.
Vi har sparet en forening for ca. kr. 40.000 om året ved at ændre afregningsmetode for deres delvise momspligt. Ændringen medførte også, at de fremover benytter den metode, som de skal ifølge lovgivningen.