Hvis du som privat person får tømt din bankkonto efter at din netbank er blevet hacket, vil din bank oftest erstatte tabet. Hvis din virksomhedskonto bliver tømt skal du selv dække tabet.

Hvis en erhvervskonto bliver tømt af hackere bliver virksomhedens tab ikke dækket af banken, det er virksomheden selv der skal forsikre sig mod tabet.

Det er derfor vigtigt at du som erhvervsdrivende har taget stilling til om du vil løbe den risiko eller om du bør have en netbankforsikring. Nogle forsikringsselskaber har dækningen inkluderet i deres erhvervsforsikring og i andre har du mulighed for at tilkøbe dækningen.

Det er også din forsikring der skal dække hvis indbruddet begås via medarbejders privat pc eller en ekstern bogholders pc.