Her kan du bl.a. læse om:
Her kan du bl.a. læse om:
Her kan du bl.a. læse om:
Her kan du bl.a. læse om:
Her kan du bl.a. læse om:
Her kan du bl.a. læse om:
Når der er tale om en personlig drevet virksomhed, kan der principielt ske beskatning af virksomhedens overskud efter 3 måder – hvor der som udgangspunkt er valgfrihed, men samtidig forskellige krav som skal være opfyldt, alt efter hvad der vælges.
Det er vores erfaring, at den viden den enkelte selvstændige erhvervsdrivende har om de enkelte ordninger eller måder at beregne skatten på, ofte er baseret på noget, man har hørt fra andre selvstændige erhvervsdrivende og deres erfaringer.
For de flestes vedkommende er situationen så forskellig, at det er ret usandsynligt, at man lige kender eller møder en person, hvor de økonomiske forhold og situation er identisk med ens egne.
Derfor er det vigtigt, at du kontakter din rådgiver på skatteområdet, som kan hjælpe dig med, at træffe de rigtige valg.
Her kan du bl.a. læse om:
Nej, hvorfor skulle der være det – det er mig der ejer selskabet og herudover er det kun mig som arbejder og bestemmer alt i virksomheden – sådan kunne svaret godt lyde og beskrivelsen er selvfølgelig korrekt.
Men i det øjeblik man beslutter, at drive sin virksomhed i selskabsform skal man også gøre sig klart, at selskabet er en selvstændig juridisk enhed som er og skal holdes adskilt fra den private økonomi.
F.eks. har selskabet, som du ejer, brug for en person til at varetage selskabets interesser og du er derfor blevet ansat som direktør og arbejder for selskabet. En ansat direktør vil sædvanligvis have en ansættelsesaftale der beskriver ansættelsens vilkår, aflønning og evt. goder.
Samtidig ses det ofte, selskabet i et eller andet omfang har lånt penge af ejeren/direktøren i selskabet og i princippet adskiller et sådant lån sig ikke fra f.eks. et lån i et pengeinstitut, og der vil helt sikkert være et underskrevet lånedokument der beskriver vilkårene for lånet. Derfor bør der også være udarbejdet et lånedokument ved lån fra ejer/direktør.
Disse eksempler som er helt almindelige og forekommer i stort set alle mindre selskaber, bør derfor udarbejdes sammen med evt. andre nødvendige aftaler skriftligt, der regulerer disse forhold selvom der er personsammenfald mellem de underskrivende parter.
Det er ikke vores opfattelse, at dokumenterne nødvendigvis bør udarbejdes af en jurist, da de behøver ikke være mere omfattende end, at man selv kan udarbejde dem. Men de bør være udarbejdet hvis der er efterfølgende er behov for at dokumentere f.eks. forrentningen og afvikling af et lån fra ejer/direktør, eller at aflønningen af direktøren modsvarer den indsats der lægges i virksomheden ud fra f.eks. en markedspris.
Her kan du bl.a. læse om:
Her kan du bl.a. læse om:
Næste gang er mandag den 14. november 2016 kl. 15.00 – 18.00 hos Contar ApS, Rolighedsvej 6, 5. sal, 1958 Frederiksberg
Carsten H. Fohlmann fra Contar ApS giver gode råd om valget virksomhedsform, hvilket bogføringssystemer man kan bruge og fordele og ulemper ved gør-det-selv bogføring i forhold til at hyre professionel bogholder hjælp.
Seminaret henvender sig til iværksættere og virksomheder, som gerne vil give sig selv en god start. Vi tager fat i vigtige emner inden for økonomi, så du bliver godt klædt på til at drive og udvikle din virksomhed professionelt.
Til nogle af seminarene vil vi have få besøg af en ekstern oplægsholder, vi har tidligere haft besøg af:
Vi vil bla. komme ind på følgende emner:
Her kan du bl.a. læse om:
Her kan du bl.a. læse om:
Når din virksomhed sælger varer eller ydelser har du pligt til at udstede en faktura til kunden eller udlevere en kassebon.
Dette har til formål at skabe dokumentation for virksomhedens salg og evt. salgsmoms, mens den i relation til køberen dokumenterer selve købet og evt. købsmoms.
Derfor er der også en række krav til indholdet af en faktura som især køberen har behov for, f.eks. for at kunne dokumentere sine køb og den moms der evt. modregnes i forbindelse med den periodiske momsopgørelse.
Kravene er:
Det er tilladt at fakturere i en valgfri valuta, men såfremt fakturaen er momsbelagt skal momsbeløbet fremgå i enten danske kroner eller euro.
Er du ejer, direktør eller på anden måde tæt på en person som har en bestemmende indflydelse i et aktie – eller anpartsselskab i form af familieskab eller lignende skal du passe på med at låne penge i selskabet.
Det er nemlig ikke lovligt for et selskab hverken direkte eller indirekte, at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller andre med bestemmende indflydelse på selskabet – dette gælder også selvom der er tale om f.eks. et lån via et datter- eller søsterselskab. Reglerne er udformet på en måde så det også gælder for personer som du er i familie med eller du på anden måde er tæt på. Med andre ord er det ikke tilladt at give sig selv eller andre nogle fordele omkring lån m.v. fra et selskab, som ikke alle og enhver kan få. Derfor kan du og den nævnte personkreds godt handle med selskabet, bare det sker på helt normale forretningsmæssige vilkår.
Mange har sikkert gennem årene hørt udtrykket ”ulovlige aktionærlån” eller ”ulovlige anpartshaverlån” – og der har siden 1982 været regler i forhold til den slags lån eller anden form for tilgang og udnyttelse selskabets midler, hvor det blev gjort ikke lovligt, med samtidig afvikling af eksisterende lån og forbud mod optagelse af nye.
Efter 30 år med disse regler og formentlig en erkendelse af, at reglerne om forbud mod nye lån ikke virkede eller måske ikke var restriktive nok, blev der med virkning fra 14. august 2012 indført skærpede regler. Efter denne dag skal udbetalte ”ulovlige” lån på tidspunktet, beskattes som løn. Samtidig er der ikke ændret ved de hidtidige regler om forrentning og indfrielse af lånet. Rentesatsen som er lovbestemt er pt. på minimum 10,2%, og altså ikke umiddelbart en favorabel rente. Der er tale om en meget væsentlig stramning af reglerne, og som det ser ud lige nu, kan der ikke repareres på ”skaden” uanset om situationen er opstået som en tilsigtet eller en utilsigtet handling, og beløbets størrelse etc. gør heller ingen forskel.
Det er vores opfattelse, at stramningen af reglerne, vil begrænse omfanget af de ulovlige lån og vi opfordrer derfor vores kunder til altid at have et beløb stående i virksomheden – større eller mindre til at modvirke konsekvenserne af et utilsigtet lån i virksomheden.
Her kan du bl.a. læse om:
Et særligt område i momslovgivningen omhandler når man som erhvervsvirksomhed handler med brugte varer, som er købt af sædvanligvis privatpersoner.
Det mere populært anvendte ord – forskelsmoms, dækker måske bedre hvordan momsbeløbet beregnes, idet den beregnede avance – forskellen mellem salgspris og købspris, anses at være avancen inkl. moms og derfor er det beløb som momsen kan beregnes af.
Et eksempel kan være autoforhandleren der f.eks. i forbindelse med et salg af en helt ny bil tager køberens brugte bil som en delvis betaling for den solgte bil. Autoforhandleren kan derfor klargøre bilen til salg som en brugt bil. For at kunne bruge ordningen, er vigtigt at den brugte bil ikke er indkøbt med planer om skrotning eller den af en eller anden grund får en ny funktion.
Et andet eksempel kunne være en antikvitetshandler, der måske både handler med dyre antikviteter men også mere prisbillige loppemarkedsting.
Der findes 3 måder som momsen kan beregnes på:
Bemærk, at når der indkøbes brugte varer i udlandet til videresalg her i landet vil beregninger af brugtmoms kunne afvige fra det ovenfor beskrevne.
Bemærk også at der også er lidt anderledes fakturakrav ved handel med brugte varer idet du, når du køber varer af private på vegne af sælger skal udarbejde en faktura som sælger skal bekræfte indholdet af.
Både købs- og salgsfakturaer skal indeholde stort set de samme oplysninger som efter de sædvanlige regler.
Når din virksomhed sælger varer eller ydelser har du pligt til at udstede en faktura til kunden eller udlevere en kassebon.
Dette har til formål at skabe dokumentation for virksomhedens salg og evt. salgsmoms, mens den i relation til køberen dokumenterer selve købet og evt. købsmoms.
Derfor er der også en række krav til indholdet af en faktura som især køberen har behov for, f.eks. for at kunne dokumentere sine køb og den moms der evt. modregnes i forbindelse med den periodiske momsopgørelse.
Kravene er:
Det er tilladt at fakturere i en valgfri valuta, men såfremt fakturaen er momsbelagt skal momsbeløbet fremgå i enten danske kroner eller euro.
Her kan du bl.a. læse om:
Her kan du bl.a. læse om:
Hvis en erhvervskonto bliver tømt af hackere bliver virksomhedens tab ikke dækket af banken, det er virksomheden selv der skal forsikre sig mod tabet.
Det er derfor vigtigt at du som erhvervsdrivende har taget stilling til om du vil løbe den risiko eller om du bør have en netbankforsikring. Nogle forsikringsselskaber har dækningen inkluderet i deres erhvervsforsikring og i andre har du mulighed for at tilkøbe dækningen.
Det er også din forsikring der skal dække hvis indbruddet begås via medarbejders privat pc eller en ekstern bogholders pc.
Her kan du bl.a. læse om:
Når du har opgivet at få dine penge hjem fra en kunde der ikke kan betale melder spørgsmålene sig – kan jeg modregne salgsmomsen? Kan jeg trække tabet fra i skatteberegningen?Nedskrivning af virksomhedens salgsmoms på grund af tab på en momsbelagt fordring må først foretages når tabet er konstateret. Der er strenge krav til dokumentationen for at et tab er konstateret.
Hvis fordringen er under kr. 3.000 inkl. moms er kravet at der skal være rykket for betalingen og at samhandlen med debitor er ophørt.
Hvis fordringen er over kr. 3.000 inkl. moms skal et af nedenstående krav være opfyldt før tabet kan konstateres som tabt i momsmæssig forstand:
– at fordringen forgæves har været forsøgt inddrevet af en ekstern inkassovirksomhed
– at debitor er erklæret insolvent
– at der har været foretaget forgæves fogedforretning mod debitor
– at debitor er taget under konkursbehandling og kurator har udtalt sig om den forventede dividende.
Det skattemæssige fradrag afhænger af om din virksomhed drives som personlig virksomhed eller som selskab. Hvis din virksomhed er et selskab kan tabet fradrages når tabet forventes, dvs. der ikke er krav til at tabet er endelig konstateret. Hvis du driver personlig erhvervsvirksomhed kan tabet først fradrages når tabet er konstateret (hvis man har mange debitorer er der mulighed for at få lov til at fradrag med procentvis nedskrivning af den samlede debitormasse).
Hvis du er i tvivl om dit fradrag i en konkret sag er du velkommen til at kontakte os.
Her kan du bl.a. læse om:
Som et led i at bekæmpe sort arbejde, har folketinget vedtaget et nyt reglesæt der skal bruges ved kontante betalinger og dermed lette Skats mulighed for at opdage sort arbejde.
Privat personer:
Hvis en privat person køber en ydelse eller vare, med tilknyttet ydelse, for mindst kr. 10.000 og betaler kontant eller med check hæfter personen solidarisk for modpartens betaling af moms og skat af beløbet, med mindre betalingen indberettes på Skats hjemmeside (Tastselv) indenfor 14 dage efter betalingen, eller senest en måned efter modtagelse af regningen. Indberetningen fritager personen for den solidariskehæftelse. Der er ikke indberetningspligt, hvis købet udelukkende omfatter en vare, uden tilknyttede ydelser som f.eks. hjemtransport eller lignende.
Erhvervsvirksomheder:
Hvis en erhvervsdrivende køber en vare eller ydelse for mindst kr. 10.000 kontant, er kravet nu at købet indberettes til Skat indenfor 14 dage efter betalingen eller senest en måned efter at regningen er modtaget. Senere indberetning kan få konsekvenser for den solidariske hæftelse for manglende moms og skatte betaling hos sælger. I tilfælde hvor der opstår hæftelse er det Skat der vælger hvor kravet først skal inddrives. Hvis køber hæfter, kan denne gøre regreskrav gældende overfor sælger, og tab på et sådant kan fradrages efter kursgevinstloven.
Skat har gjort reglerne meget klare, ved at anvende en brutto betragtning for alle tilfælde, man kan således ikke dele betalingen op i flere bidder, og en løbende ydelse f.eks. gartnerhjælp skal summeres pr. kalenderår. Reglerne gælder også ved byttehandler, og betaling med modregning samt tilfælde hvor et køb overstiger 10.000 kr og betales delvist digitalt.
Det skal understreges at køber kun kan komme i vanskeligheder ved sælgers mangelfulde indberetning af indkomst / moms, og kun hvis køber har undladt at indberette købet rettidigt.
Hvis en virksomhed ikke indberetter korrekt til indkomstregisteret (E-indkomst) kan virksomheden pålægges administrative bøder på en størrelse fra kr. 5.000 op til 80.000 per overtrædelse. Bødens størrelse fastsættes ud fra hvor mange ansatte en virksomhed har.
En arbejdsgiver har ikke overholdt sin indberetningspligt hvis der f.eks. indberettes en forkert løn, der er fejl i indberetningen af personalegoder eller der ikke er indberettet b-indkomst i forbindelse med honorarudbetalinger.
Således vil en fejl i beregningen af beskatningen af fri bil i princippet kunne medføre en bøde pr. måned der er indberettet forkert beløb, og for en enkeltmandsvirksomhed betyder dette en bøde på kr. 30.000 for 2012.
Det vides endnu ikke hvor kontant Skat vil være i praksis, men det er under alle omstændigheder vigtigt at en arbejdsgiver sikrer sig at lønudbetalingerne såvel som indberetningerne heraf er korrekte.
Moms:
Hovedreglen er, at der er fradrag for den andel af momsen, der vedrører den erhvervsmæssige del af omkostningen. Dvs. i forhold til en internetforbindelse eller en mobiltelefon skal der foretages en konkret vurdering af, hvor stor en del af forbruget, der er til private formål, og hvor stor en del, der er til erhvervsmæssige formål (fordelingen på momspligtig og momsfritaget omsætning foretages efterfølgende). Der er ingen regel uden undtagelse – for fastnettelefoner, der er installeret i et privat hjem, og som både benyttes privat og erhvervsmæssigt, er der fradrag for 50 % af momsen, uanset fordelingen af forbruget.
Det er under alle omstændigheder et krav, at der er en faktura udstedt til virksomheden, dvs. hvis f.eks. telefonabonnementet er i personens navn og ikke i virksomhedens navn, er der ikke fradrag for momsen.
Endelig vil jeg bemærke, at momsen på optankning på mobiltelefoner, hvor der betales forud først kan fradrages, når beløbet er forbrugt – dvs. der er ikke kan tages momsfradrag, før indbetalingen på ”telefonkontoen” er brugt.
Indkomstskat:
Samtlige omkostninger til multimedier, der afholdes af virksomheden, kan fratrækkes i virksomhedens skattemæssige resultat, såfremt omkostningen har erhvervsmæssig relevans. En fastnettelefon eller internetforbindelse i indehaverens private hjem vil ligesom indehaverens mobiltelefon oftest have erhvervsmæssig relevans. Hvorimod ægtefællens eller børnenes mobiltelefon ikke kan trækkes fra i virksomheden. Prisen for at kunne fratrække omkostninger til fastnet- og mobiltelefon er beskatning af fri telefon, som betyder, at der bliver lagt kr. 2.700 (i 2016) til den skattepligtige indkomst (dog max. kr. 4.050 for ægtepar).
Beskatning af fri telefon indbefatter således kun telefoni og internet, hvor den nu afskaffede multimedieskat også indbefattede privat benyttelse af erhvervs pc mv. Hvis en arbejdsgiver stiller en pc med sædvanligt tilbehør til rådighed for en ansat, bliver denne kun beskattet hvis rådigheden ikke er nødvendig for udførelse af arbejdet.
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept