Nej, hvorfor skulle der være det – det er mig der ejer selskabet og herudover er det kun mig som arbejder og bestemmer alt i virksomheden – sådan kunne svaret godt lyde og beskrivelsen er selvfølgelig korrekt.

Men i det øjeblik man beslutter, at drive sin virksomhed i selskabsform skal man også gøre sig klart, at selskabet er en selvstændig juridisk enhed som er og skal holdes adskilt fra den private økonomi.

F.eks. har selskabet, som du ejer, brug for en person til at varetage selskabets interesser og du er derfor blevet ansat som direktør og arbejder for selskabet. En ansat direktør vil sædvanligvis have en ansættelsesaftale der beskriver ansættelsens vilkår, aflønning og evt. goder.
Samtidig ses det ofte, selskabet i et eller andet omfang har lånt penge af ejeren/direktøren i selskabet og i princippet adskiller et sådant lån sig ikke fra f.eks. et lån i et pengeinstitut, og der vil helt sikkert være et underskrevet lånedokument der beskriver vilkårene for lånet. Derfor bør der også være udarbejdet et lånedokument ved lån fra ejer/direktør.

Disse eksempler som er helt almindelige og forekommer i stort set alle mindre selskaber, bør derfor udarbejdes sammen med evt. andre nødvendige aftaler skriftligt, der regulerer disse forhold selvom der er personsammenfald mellem de underskrivende parter.

Det er ikke vores opfattelse, at dokumenterne nødvendigvis bør udarbejdes af en jurist, da de behøver ikke være mere omfattende end, at man selv kan udarbejde dem. Men de bør være udarbejdet hvis der er efterfølgende er behov for at dokumentere f.eks. forrentningen og afvikling af et lån fra ejer/direktør, eller at aflønningen af direktøren modsvarer den indsats der lægges i virksomheden ud fra f.eks. en markedspris.

Er du ejer, direktør eller på anden måde tæt på en person som har en bestemmende indflydelse i et aktie – eller anpartsselskab i form af familieskab eller lignende skal du passe på med at låne penge i selskabet.

Det er nemlig ikke lovligt for et selskab hverken direkte eller indirekte, at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller andre med bestemmende indflydelse på selskabet – dette gælder også selvom der er tale om f.eks. et lån via et datter- eller søsterselskab. Reglerne er udformet på en måde så det også gælder for personer som du er i familie med eller du på anden måde er tæt på. Med andre ord er det ikke tilladt at give sig selv eller andre nogle fordele omkring lån m.v. fra et selskab, som ikke alle og enhver kan få. Derfor kan du og den nævnte personkreds godt handle med selskabet, bare det sker på helt normale forretningsmæssige vilkår.

Mange har sikkert gennem årene hørt udtrykket ”ulovlige aktionærlån” eller ”ulovlige anpartshaverlån” – og der har siden 1982 været regler i forhold til den slags lån eller anden form for tilgang og udnyttelse selskabets midler, hvor det blev gjort ikke lovligt, med samtidig afvikling af eksisterende lån og forbud mod optagelse af nye.

Efter 30 år med disse regler og formentlig en erkendelse af, at reglerne om forbud mod nye lån ikke virkede eller måske ikke var restriktive nok, blev der med virkning fra 14. august 2012 indført skærpede regler.  Efter denne dag skal udbetalte ”ulovlige” lån på tidspunktet, beskattes som løn. Samtidig er der ikke ændret ved de hidtidige regler om forrentning og indfrielse af lånet. Rentesatsen som er lovbestemt er pt. på minimum 10,2%, og altså ikke umiddelbart en favorabel rente. Der er tale om en meget væsentlig stramning af reglerne, og som det ser ud lige nu, kan der ikke repareres på ”skaden” uanset om situationen er opstået som en tilsigtet eller en utilsigtet handling, og beløbets størrelse etc. gør heller ingen forskel.

Det er vores opfattelse, at stramningen af reglerne, vil begrænse omfanget af de ulovlige lån og vi opfordrer derfor vores kunder til altid at have et beløb stående i virksomheden – større eller mindre til at modvirke konsekvenserne af et utilsigtet lån i virksomheden.

Et særligt område i momslovgivningen omhandler når man som erhvervsvirksomhed handler med brugte varer, som er købt af sædvanligvis privatpersoner.

Det mere populært anvendte ord – forskelsmoms, dækker måske bedre hvordan momsbeløbet beregnes, idet den beregnede avance – forskellen mellem salgspris og købspris, anses at være avancen inkl. moms og derfor er det beløb som momsen kan beregnes af.

Et eksempel kan være autoforhandleren der f.eks. i forbindelse med et salg af en helt ny bil tager køberens brugte bil som en delvis betaling for den solgte bil. Autoforhandleren kan derfor klargøre bilen til salg som en brugt bil. For at kunne bruge ordningen, er vigtigt at den brugte bil ikke er indkøbt med planer om skrotning eller den af en eller anden grund får en ny funktion.

Et andet eksempel kunne være en antikvitetshandler, der måske både handler med dyre antikviteter men også mere prisbillige loppemarkedsting.

Der findes 3 måder som momsen kan beregnes på:

1. Den individuelle måde hvor man kender den enkelte vares købspris og derfor kan sammenholde og beregne (brugt)moms ud fra salgsprisen. Bemærk, at der kun skal beregnes moms hvor der er et positivt beregningsgrundlag (salgspris større end købspris) og der er derfor ikke fratrække et tab.
2. Samlemetoden hvor man ikke kender købsprisen på den enkelte vare. Ved beregning af moms i en given periode sammenholdes periodes salg med købet i samme periode og moms beregnes af differencen. Er periodens køb større end salget skal der ikke betales moms og det negative beregningsgrundlag overføres til næste afregningsperiode.
3. Særlig metode for brugte personbiler og motorcykler.

Bemærk, at når der indkøbes brugte varer i udlandet til videresalg her i landet vil beregninger af brugtmoms kunne afvige fra det ovenfor beskrevne.

Bemærk også at der også er lidt anderledes fakturakrav ved handel med brugte varer idet du, når du køber varer af private på vegne af sælger skal udarbejde en faktura som sælger skal bekræfte indholdet af.

Både købs- og salgsfakturaer skal indeholde stort set de samme oplysninger som efter de sædvanlige regler.